Høje kørehastigheder og arbejdsdybder mellem 5 og ned til 15 cm betyder stor belastning af tallerkenlejet. PÖTTINGER producerer dermed kvalitetslejer med lang levetid. Det gør, at du kan arbejde uden stop, også under vanskelige driftsforhold.
De specielle dobbeltradede skrå kuglelejer er hentet fra bygge- og anlægsmaskinindustrien. Dermed er der sikkerhed for robusthed og driftssikkerhed. Stødbelastninger absorberes perfekt.
De gennemsmurte, dobbelte skrå kuglelejer er fuldstændig vedligeholdelsesfri.
Kassettetætningen lukker kuglelejerne helt tæt af.
En metalafdækning beskytter kassettetætningen yderligere udvendigt.
Lejerne er fastgjort med bolte på tallerkenernes bærearm.
Møtrikkerne er beskyttet af en kraftig metalkappe.
40 mm tykke gummielementer sikrer vedligeholdelsesfri NONSTOP stensikring, der er gennemprøvet igennem mange år. Klemskålene er monteret på en kraftig firkantet profil. Sammenklemningen af de brede skåle på de fire gummistave sikrer en høj forspænding, så skiverne sikkert kan trækkes ind.
TWIN ARM-tallerkenerne bag ved traktorsporet kan tilpasses op til 5 cm i højden. På den måde sikres der også en jævn og overfladisk bearbejdning i dette område. Et konstant og jævnt arbejdsresultat i hele maskinens bredde danner grundlag for de efterfølgende arbejdstrin. En dybere indstilling af hele maskinen er dermed ikke nødvendigt for at opnå en sikker bearbejdning i køresporet. Trækkraftbehovet og brændstofforbruget reduceres. For at sikre en perfekt kørsel efterfølgende kan det yderste tallerkenpar også indstilles i dybden.