”For at få en så økonomisk og bæredygtig produktion som muligt, skal malkekøerne producere størstedelen af deres mælk fra grovfoderet.” Den sætning er kendetegnende for fodring af malkekøer.
Takket være symbiosen med mikroorganismer i deres fordøjelsessystem er drøvtyggere i stand til at fordøje cellulose, dvs. plantecellebestanddele, der egentligt er ufordøjelige for hvirveldyr. Deres fordøjelsessystem er gennem evolutionen blevet nøje specialiseret og har følgelig også brug for et tilsvarende foder, dvs. grovfoder, for at fungere.
Uanset om koen er en 20- eller en 40-liters, er et rent grovfoder af høj kvalitet grundlaget for sunde, produktive dyr og samtidig grundlaget for din økonomiske succes.
I drøvtyggerens vom lever forskellige mikrober, som via fermentering af foderet tilføjer dyret energi i form af flygtige fedtsyrer, vitaminer og værdifulde æggehvidestoffer.
Disse mikroorganismer har en pH-værdi på ca. 6-6,5. De fedtsyrer, der dannes, bevirker dog naturligt et stadigt fald i pH-værdien. Mikroberne vil gå til grunde pga. deres egen gærproduktion. Dette fald i pH-værdien modvirker gennem en fodring, der er målrettet drøvtyggerne, dannelse af savl. Hvis drøvtyggerne får grovfoder nok, sikrer foderets fysiske struktur et naturlig drøvtyggeri med tilstrækkelig savldannelse. pH-værdien i vommen får et normalt niveau.
Ved en for stor andel af kraftfoder i foderrationen fungerer selvreguleringen ikke længere på grund af den manglende strukturvirkning. Det fører til acidose, et for højt syreniveau i vommen, med langsigtede sundhedsskadelige følger og tab i udbyttet.
Udover de vomfysiologiske og sundhedsmæssige årsager er det også fra et økonomisk synspunkt værd at stræbe efter at producere en stor del af mængden på basisfoderet.
I malkekvægsbedrifter udgør foder (foderproduktion og -tilkøb) med næsten 50 % af produktionsomkostningerne pr. liter mælk1 den største del af værdikæden. Her gemmer sig et enormt potentiale.
Jo mere mælk man kan producere på gårdens eget grovfoder, jo mindre behov har man for at skulle give dyrt kraftfoder ved siden af for at opnå et højt udbytte.
At gevinsten ved malkekvægsdriften også stiger med en øget fodring med grovfoder fremgår bl.a. af de årlige mælkerapporter2 fra Bayerischen Landesanstalt für Landwirtschaft (LfL). Men om dyrene så også optager grovfoderet i tilstrækkelig mængde, afhænger i høj grad af kvaliteten af det grovfoder, de tilbydes.
1Dorfner, G. und Hofmann, G. (2008): Høj basisfoderydelse – en nøgle til den succesrige mælkeproducent.
2 LfL (2021): Malkerapport Bayern 2020. Resultater af brancheregnskaber for mælkeproduktion 2019/20.
Drøvtyggere er feinschmeckere. Kvaliteten af det foder, de præsenteres for, bestemmer, om dine dyr spiser store mængder grovfoder.
Hos malkekøer påvirkes foderoptagelsen for ca. 50 % vedkommende af faktorer hos dyrene som vægt, mælkeydelse eller laktationsdag – og for de sidste 50 % vedkommende af selve foderet.3 Ikke mindst energitætheden i basisfoderet er her afgørende.
Mange års forskningsresultater med over 2.200 malkekøer af typen Holstein, Fleckvie og Brown Swiss er udtrykt i DLG's skønnede formel for foderoptagelse: Hvis energiindholdet i grovfoderet stiger med 1 MJ NEL / kg TM, stiger den samlede mængde af indtaget foder med ca. 1 kg TM pr. dag.3
Det betaler sig dermed på alle plan aktivt at forbedre kvaliteten af basisfoderet så vidt muligt.
3Gruber, L.; Pries, M.; Schwarz, F-J.; Spiekers, L. und Staudacher, W. (2006): Estimering af foderindtaget hos malkekøer. DLG-Information 1/2006.