Godt grundfoder er ikke en tilfældighed. Det er et resultat af betingelserne på stedet, en god styring og den bedste høstteknik. Og grundstenen er plantebestanden.
Permanente græsarealer er mange stedet grundlaget for en succesfuld kvægfodring. På grund af stigende priser på proteinkilder og lange tørkeperioder får også marker med kløvergræs og lucerne stadig større betydning.
Den botaniske sammensætning af græsbeplantningen bestemmer både ydelses- og kvalitetspotentialet for de arealer, der skal høstes. I modsætning til markfoder omlægges permanente græsarealer som regel ikke. For at opnå et godt udbytte over længere tid her, kræves en vis pleje af græsarealerne. Med en drift målrettet udbyttet og flere slåninger om året fragtages planterne muligheden for at formere sig generativt via frø. På langt sigt stiger risikoen for at mindre værdifulde græsser og ukrudt tager over. Ved en regelmæssig såning af mellemafgrøder og eftersåning kan man igen høste de ønskede foderplanter. Målrettet gødning sørger desuden for at levere de nødvendige plantenæringsstoffer.
En harmonisk plantebestand med et tykt græstæppe er resultatet af en konsekvent pleje af græsset. Det skal beskyttes under høsten. En god, tør jord er den første forudsætning. Korrekt indstillede høstredskaber og ikke mindst en god jordtilpasning hjælper med at forhindre mekanisk ødelæggelse af græstæppet og til at undgå huller i beplantningen og deraf følgende ukrudt og indtægtstab.
Udover en korrekt høstteknik handler det også om at vælge det rigtige tidspunkt at høste, så du får mest muligt mængde og kvalitet ud af hver eneste slåning.