Ved høsten udgør tidspunktet et kompromis mellem den største mængde og den bedste kvalitet, afhængig af plantens fysiologiske alder. Mens mængden af udbytte stiger, falder koncentrationen af værdifulde plantenæringsstoffer lidt efter lidt.
1 Hemicellulose
2 Lignin
3 Cellulose
4 Celleindhold: Sukker, Stivelse, Protein, Fedt
Lignin og cellulose er som en del af plantens cellevæg den vigtigste indikator for ændringen af foderværdien i løbet af væksten. Som parameter herfor anvendes indholdet af råfibre eller summen af stoffer i væggen (NDF, ADF).
Når planten bliver ældre stiger indholdet af ufordøjeligt lignin, som vokser ind i hulrummet i cellulosestrukturen. Cellulosen bliver dermed ufordøjelig for mikroberne i vommen. Samtidig bliver det svært at få adgang til de værdifulde celleindholdsstoffer. Foderet får højere indhold af„træstof“. Samtidig fortynder det stigende indhold af stoffer i væggen alle andre næringsstoffer.
Ved græsensilage er høsttidspunktet optimalt i vækststadiet ”aksene og toppene bryder frem”, da der her kan opnås et højt energi- og proteinindhold og samtidig en god mængde.
Ikke mindst ved den første slåning er det optimale høsttidspunkt begrænset til få dage. Den hurtige vækst i foråret gør, at planterne hurtigt „ældes“. Mange års modningstest viser, at energiindholdet i hovedvækstperioden afhængig af geografisk placering falder med ca. 0,3-0,6 MJ NEL om ugen.1
For at få det bedste udbytte kræves altså pålidelige og effektive høstmaskiner, som kan udnyttes driftsikkert i de korte høstperioder.
1 Klocker, H.; Prünster, T.; Peratoner, G. und Matteazzi, A. (2018): Vejledende grovfoderkvalitet. Nr. 01/2018, 2. oplag 2019. Berendonk, C. (2006): Høsttidspunktet bestemmer foderkvaliteten.. Landwirtschaftskammer Nordrhein-Westfahlen: Modningsprøve 2019 (13.05.2019) Landesbetrieb Landwirtschaft Hessen: Silomodenhed 2021 (02.06.2021).