Den ideelle plantebestand, det optimale høsttidspunkt, det bedste udbytte – alt dette giver først mening, når foderet stadig i topkvalitet lander på gården. Indtil da spiller også fodertilsmudsning med jord en større rolle. Jord er mange gange årsagen til en mindre god kvalitet på grovfoderet. De negative følger undervurderes ofte.
Råaske som parameter for fodertilsmudsningen
Et parameter for fodertilsmudsningen, som ofte indregnes, er indholdet af råaske. Her skal man være opmærksom på, at råaske ikke er det samme som "snavs". Alle planter indeholder mineraler og sporer, som samlet set betegnes som råaske. Afhængig af plantetype og udviklingsstadie udgør de godt 70 g/kg TM. Udover disse mineraler regnes også fodertilsmudsning som sand og lermineraler som en del af råaskeindholdet.
Den vejledende værdi for en sund foderhøst er et råaskeindhold på mindre end 100 g/kg TM.
Mindre foderværdi
Dyrene optager mindre foder
Den større andel af råaske betyder nødvendigvis, at der er mindre af de øvrige næringsstoffer. I forhold til energiindholdet går ca. 0,1 MJ NEL/kg tørmasse tabt ved 10 g råaske.1 Råproteinindholdet falder med ca. 1,6 g/kg tørmasse.2
Hertil kommer, at snavset foder fra drøvtyggere optages i mindre mængder. Årsagen hertil er for det første ændringer i smagen og for det andet den mindre gode fordøjelighed og det lavere energiindhold i foderet.
Som tommelfingerregel gælder: 1 % jord i foderet giver 200 kg mindre mælk fra grovfoderet pr. ko og laktation.3
1 Resch. R (2009): Kvalitetsvurdering af østrigsk græsensilage og silomajs fra gårde. Afslutningsrapport ensilageprojekt, 29.
2 Resch, R.; Frank, P.; Stögmüller, G.; Tiefenthaller, F.; Peratoner, G.; Adler, A.; Gasteiner, J. und Pötsch, E. M. (2014): Foderforurening med jord - årsager, påvisning og virkninger. Landwirt Sonderbeilage.
3 Resch, R. (2012): Ensilagekvalitet – teori og praksis. 3. Burgenländisch-Steirische Bauerntage. 9. Februar 2012.