Planterne har et vokslag, som beskytter dem mod udtørring. Den nødvendige tørring sker via spalteåbninger. Umiddelbart efter skårlægning lukker disse åbninger sig for at beskytte planten. Fordampning i tørretiden skal derfor ske via det ikke særligt gennemtrængelige vokslag.
Crimperen har til opgave at opbryde planternes vokslag, hvilket har to store fordele. Høstmaterialet tørrer hurtigere. Respirationstabet, når materialet ligger længe på marken, reduceres. Derudover fremmes cellesaftudslippet i siloen. Det betyder, at pH-værdien hurtigere falder. Alt i alt opnås hurtigere en stabil konserveringstilstand i ensilagen.
Det er afgørende for en optimal kvalitet af arbejdet, at crimpertypen er valgt, så den passer til det foder, der skal slås. Fingercrimperen egner sig til bestande med meget græs. Valsecrimperen anbefales til bladrigt foder.
På ED fingercrimperen flytter V-formede fjedre i hærdet stål høstmaterialet til en crimperplade med crimperlister. Herved slås materialet, så vokslaget rives op.
Crimperintensiteten kan indstilles fleksibelt til høstmaterialet via afstanden mellem fjedre og modklappe. Intensiteten skal til blandet beplantning indstilles til de mest følsomme dele.
Den runde, store crimperkappe samt justerbare ledeplader muliggør en løsere og mere ensartet skårlægning.
RC valsecrimperen med den skånsomme crimpning er især egnet til bladrig foder som lucerne eller kløver.
To valser, som griber ind i hinanden, maser afgrøden konstant – hvorved vokslaget brydes op – og efterlader et ensartet fodertæppe. Crimperintensiteten indstilles via afstanden og trykket på de to valser.
Begge crimpersystemer har takket være de svingbare skårplader mulighed for at sprede høstmaterialet bredt afhængig af behovet eller at lægge et skår.
Den brede aflægning giver takket være den luftige, lette aflægning den fordel til ensilagen, at spredning med en høvender ikke er nødvendig og at tørringen ved en ekstra vending kan forkortes med 2-5 timer. Ved halmtørring muliggør den brede aflægning takket være sin hurtige tørring fra starten en todageshøst, hvilket reducerer vejrrisikoen.
”Vi har tre PÖTTINGER slåmaskinekombinationer med crimper i arbejde på gården. Vi benytter valsecrimper til lucernen, og fingercrimper til græs. Vi kan især godt lide, at vi kan skifte mellem de to crimpere til vores slåmaskiner. Det er sådan en hurtig og enkel løsning, som kun PÖTTINGER tilbyder. Det er en fremragende sag for en bedrift som vores.”
Ing. František Toman, Radostín nad Oslavou | Tjekkiet