Når der høstes, når aksene/toppene bryder frem eller i knopstadiet, har foderplanterne en tørmasseindhold på ca. 20 %. For at gøre høstmaterialet så opbevaringsegnet som muligt, skal dette afhængig af konserveringstype øges mere eller mindre.
For den bedste opbevaringsstabilitet er det vigtigt, at der ikke er nogen våde dele tilbage i foderet. Massivt fodermateriale kræver brug af en høvender. Foderet skal fordeles jævnt og uden bunker på fladen og ligeledes vendes en eller flere gange. Afhængigt af hvor fremskreden bredspredningen er, er der mere eller mindre risiko for at miste værdifulde plantenæringsstoffer i form af smuldring på marken. Jo mere tørt foderet er, jo større er risikoen. Skånsom foderbehandling er derfor alfa og omega.
En skånsom behandling af fodermaterialet – dét klarer høvenderne fra PÖTTINGER. Den lille rotordiameter og de efterløbende, indgribende arbejdsredskaber på de gennemprøvede DYNATECH-rotorer sænker i kombination med de tilpassede rotoromdrejninger risikoen for smuldring til et minimum og sikrer samtidig at smudsindtaget reduceres.
Når det handler om kvalitet i vendearbejdet, nævnes rotordiameteren ofte. Med henblik på foderkvaliteten taler en del for de små rotorer:
Mindre rotorer tilpasser sig optimalt til ujævnheder i underlaget og reducerer dermed råaskeindtaget i foderet.
De opsamler høstmaterialet i mindre portioner, hvilket fører til en renere foderopsamling.
De skal ikke sprede foderet så bredt, hvilket giver et præcist spredebillede med en homogen fordeling på tværs.
De kan arbejde med færre omdrejningen, da foderet ikke skal spredes så bredt. Det er med til at undgå smuldring.
Udover anvendelsen af små rotorer er PÖTTINGER gået et skridt videre for at øge kvaliteten af foderet. Buede, efterløbende fjederarme sørger for, at fjedrene trækkes gennem høstmaterialet. Foderet opsamles mere letgående, blødt og skånsomt end med lige fjedre – smuldringen minimeres.
Desuden skåner den trækkende effekt græsbunden. Ved uønsket jordkontakt påvirker de efterløbende fjedre både græsbund og maskine meget blødere.
Førsteklasses vendearbejder over hele arbejdsbredden stiller høje krav til maskinens jordtilpasningsegenskaber.
For at få den bedste jordtilpasning registrerer MULTITAST hjulet på svingrammen jorden kort før fjederindgrebet og reagerer på alle ujævnheder. Tastehjulet sørger for en altid eksakt arbejdshøjde. Du kan køre hurtigere og dermed opnå større arealydelse. På de bugserede rotorvendere til store arealer fungerer transportchassiset som tastehjul.
Hvis høvenderen er korrekt indstillet, kan jordandelen i løbet af tørringen sågar minimeres.
”Som leverandør af førsteklasses hø og ensilage til hestestalde er foderkvaliteten af stor betydning for os. Materialet skal være så støvfrit som muligt, og derfor er ikke mindst redskabets jordtilpasning meget vigtig. Det formonterede tastehjul og separat ophængte rotorer giver en fremragende jordtilpasning. Med de små rotorer og de buede fjederarme har HIT 8.81 et uovertruffent spredebillede, ligesom der ikke bliver materiale hængende på fjederarmene."
Sven Erlemayer, Ennepetal | Tyskland