I slutningen af høstkæden handler det om, at få alt foder på marken med i skåret. Men kun foderet. Tab ved rivning og opsamling skal minimeres mest muligt, mens man samtidig skal undgå at få snavs med i foderet.
Derfor skal rivens fjedre ikke trække foderet over jorden, men løfte det op. Afstanden mellem fjedre og underlagt skal i rivens forende være 3,5 cm og i bagenden 2 cm. Faldet mod skårsiden sikrer et rent rivearbejde med mindst muligt smudsopsamling over hele arbejdsbredden til aflægning af skåret. For at den indstillede afstand holder under alle arbejdsbetingelser kræves en gennemtænkt jordtilpasning.
Med vores TOP rotorriver rives foderet ved hjælp af den unikke jordtilpasning og en præcis indstilling af rotorhældningen på tandemakslen på rotorchassiset, uden snavs til skåret.
I forhold til fjedrene reagerer tastehjulet på det indvendige chassis af en rotorrive først på ujævnheder i underlaget, når det er for sent. Uanset om chassiset er med tre eller seks hjul, betyder bredden på fjederkammen, at det forreste hjul først berører jorden cirka 75 cm efter den første fjeder.
Her virker det kun med et tastehjul, der løber før fjedrene. MULTITAST hjulet fra PÖTTINGER mærker tidligt forskelle i underlaget og løfter rotoren ved en stigning. Det sikrer en optimal afstand mellem fjedre og jorden. Sammen med et bredt rotorchassis garanteres en rolig kørsel af rotoren.
PÖTTINGER fjedre hælder fremad og er indstillet til et let greb. Pga. denne form løfter de aktivt foderet væk fra jorden – som en halmgaffel. Det efterfølgende foder skubber de langs fjederlængden uhindret længere opad. Foderet trækkes på den måde ikke over jorden i hele arbejdsbredden. Smudsoptagelse og smuldring minimeres betydeligt.
Det særlige ved PÖTTINGER fjedrene er, at de føres mod jorden direkte under fjederholderen og med blot en let krumning. Det betyder, at de ikke løftes ved store fodermasser. De samler foderet grundigt op, selv under svære betingelser.
Det store kulissestyr med en diameter på op til 420 mm er grundlaget for en lettere skåraflægning. Den store kulissestyrediameter og en flad svingvinkel sørger for, at fjedrene trækkes ergonomisk ud af skåret, og skåret aflægges mere luftigt. Dermed kan foderet i god tid føres sammen, og skåret kan eftertørre i vinden.
Kurvebanen kan varieres trinløst. Det sikrer en fleksibel tilpasning til forskellige fodertyper og høstmetoder.
"Jeg driver en økologisk bedrift med 120 hektar. Derudover en fåredrift og en maskinstation. Her benytter jeg TOP 1252 C. Det vigtige for en effektiv og ren høst er en ren skårform og en god rivekvalitet, som denne rive til fulde udfylder. Da foderkvalitet er afgørende for mine kunder, har jeg udstyret min rive med et MULTITAST hjul."
Dominik Anzengruber, Geiersberg | Østrig