Under transport er den lille, og på marken en af de helt store – den lifthængt vender med 10 rotorerfra PÖTTINGER. Propfyldt med en lang række tekniske finesser sørger den for et fremragende vendearbejde i stor bredde.
HIT V 11100 giver med sine 1,42 m store rotorer og 10,70 m arbejdsbredde (DIN) en fremragende vendekvalitet med maksimal effektivitet.
På vores rotorvendere med 10 rotorer sørger to hydrauliske centreringscylindre på tilkoblingsrammen for en blød, automatisk midtercentrering af maskinen ved forageren. Under arbejdet sikrer de et roligt efterløb af rotorvenderen.
På hver hydraulikcylinder udligner en kvælstofbeholder de horisontale bevægelser. En ekstra gummibuffer dæmper stød.
HIT V 11100 er konstrueret til et PTO-omdrejningstal på 1000. Det sikrer et lavt omdrejningsmoment i indgangskardanakslen. Samtidig får du maksimal fleksibilitet i rotoromdrejningstallene. Med et reduceret motoromdrejningstal eller ved brug af en 540 E-PTO arbejder du særligt skånsomt med tørt hø.
Efterlagt skår udføres nemt ved at reducere PTO-omdrejningstallet til 540.
Kardanakslen har en overbelastningssikring integreret. Friløbet findes i indgangsgearet.
Den forreste beskyttelsesbøjle øger som bærende element stabiliteten yderligere. Konstruktionen afstiver de boltede formrør i hovedrammen og øger dermed belastningsgraden og levetiden på hele rotorvenderen.
Vi taler ikke kun om kompakt transportposition, vi tilbyder den også. Når den parkeres, skal vores rotorvender med 10 rotorer kun bruge 3,4 m i højden og 2,99 m i bredden. Det er rendyrket kompakthed. Det dybtliggende tyngdepunkt sikrer desuden en maksimal sikkerhed ved transport på vejen.
I hver siden kan de to yderste rotorer svinges ind med 180 °. En elektrisk transportsikring fås som ekstraudstyr. Alle rotorvendere kan frit drejes i transportposition.
Advarselstavler og LED-belysning er standard.