Perfekt dimensioneret

×

Til maskiner med 3,3 rotorer pr. meter fås tænder i målene 18 x 340 mm, ved en rotordiameter på 310 mm. Det giver en overlapning på 16 mm. I denne variant er en aggressiv tandposition mulig. Den større rotordiameter og de stabile tænder sørger for et godt flow, selv under stenede forhold.

Maskiner med 4 rotorer pr. meter har som standard tænder i størrelsen 15 x 330 mm. Med en rotordiameter på 285 mm og en overlapning på 40 mm sørger tænderne for en meget fin smuldring af såbedet. Til jordtyper, som giver en høj slitage, fås som ekstraudstyr tænder i DURASTAR-kvalitet på 18 x 330 mm. Den mindre diameter betyder, at kun en slæbende tandposition er mulig for disse maskiner.

Spar tid, øg dit udbytte

Skiftende jordbetingelser kræver meget af dine redskaber. I praksis viser det sig, at kun det, der fungerer nemt og hurtigt, også bruges. For at sikre et altid optimalt resultat af dit arbejde skal tænderne efter nogen tid udskiftes, afhængigt af anvendelsesområde og hektarydelse.

Få mest muligt ud af tændernes levetid

For en maksimal levetid tilbyder vi ud over standardtænderne udstyrsserierne DURASTAR og DURASTAR PLUS. Disse er endnu mere slidstærke og er kendetegnet ved en ekstra pansret belægning.

DURASTAR

  • DURASTAR tænder fås som ekstraudstyr til alle LION rotorharver

  • Speciel wolframcarbid-belægning på begge sider af tænderne

  • Dobbelt så lang levetid sammenlignet med standardtænder

DURASTAR PLUS

  • DURASTAR PLUS fås som ekstraudstyr til tænder med 18 x 340 mm

  • påloddede hårdmetalplader i siderne som slidbeskyttelse

  • 4 gange så lang levetid

  • anbefales ikke til aggressiv tandposition

Sidder sikkert

Som standard gøres vores tænder fast ved hjælp af en klemmeplade. To skruer fikserer klemmepladen på tandholderen, og disse skal løsnes ved skift.

Nemt skifte – QUICK FIX

Til at lette udskiftningen af tænder findes der ud over standardfastgørelsen pr. skrueforbindelse også QUICK FIX systemet til hurtigt skift med bolte og klapsplitter. Med blot et par greb kan tænderne nemt og enkelt skiftes eller drejes.


Tag split og bolte af


Tag tænderne ud


Skift tænderne


Gør dem fast