PLANO med TEGOSEM

×
TEGOSEM fleksibel tank

PLANO og TEGOSEM 500

Såsæd og mikrogranulat udbringes i overfladen, tæt på jorden og over et bredt område med den fleksible TEGOSEM-tank. Pakkervalsen sørger for øjeblikkelig komprimering af jorden og såsæden trykkes ned, hvilket giver optimale spirebetingelser. Dermed kan mellemafgrøder hurtigt og effektivt etableres samtidig med jordbearbejdningen. De færre overkørsler sparer dig for såvel arbejdstid som brændstof.

Intelligent system

På den fleksible TEGOSEM-tank med en kapacitet på 500 L sker doseringen ved hjælp af en udskiftelig såaksel, som styres elektrisk afhængigt af kørehastigheden og automatisk slås fra ved forageren, så udsåningen stopper.

Transporten til udlægningsstedet sker pneumatisk via slanger. Fra udlægningsstedet fordeles det medium, der skal udbringes, ensartet ved hjælp af fordelerplader over jorden.

Den fleksible TEGOSEM-tank betjenes fra en overskuelig, intuitiv terminal. Det sikrer, at samtlige indstillinger tilpasses til arbejdsbetingelserne.


Præcis dosering

Som standard gør de to forskellige størrelser såaksler det muligt at opnå en meget præcis dosering af såsæd eller mikrogranulat (fin-/grovdosering) afhængigt af kørehastigheden, selv ved små mængder. Skiftet mellem doseringsaksler sker hurtigt og uden brug af værktøj. Før arbejdet påbegyndes kalibreres systemet via en indsåningstest.


Pålidelig transport

Transporten af materialet fra doseringssystemet på trækstangen til fordelerpladerne sker pneumatisk via otte spiralslanger. På grund af den forholdsvist lange transportstrækning drives blæseren på PLANO hydraulisk. Det giver en kontinuerlig volumenstrøm over hele slangens længde og en sikker transport, uden at slangen stopper til.


Ensartet fordeling

Udbringning og fordeling i overfladen sker via en spredeplade tæt på jorden. Det garanterer en udsåning, der er uafhængigt af vinden og dækker hele fladen. Fordelerpladerne kan indstilles ved at dreje akslen i vinkel for at ændre fordelingsområdet.

Akslen med spredeplader er placeret før pakkervalsen. Dermed trykkes såsæden med det samme ned i jorden. Derved sikres jordkontakt og kapillarvirkning for en succesfuld spiring.


Enkel betjening

De forskellige funktioner og indstillinger på den fleksible TEGOSEM-tank styres via betjeningsenheden. De nødvendige indstillingsparametre for en præcis dosering indtastes, og kalibreringen startes med et tryk på en knap.

Signaler, der er nødvendige for driften, som f.eks. kørehastighed, placering af liftarmen, kan – hvis det findes – afmåles på traktoren. Hvis det ikke er tilfældet, findes ekstra sensorer til formålet. Den fleksible TEGOSEM-tank er udstyret med flere elementer, bl.a. en påfyldningssensor, som gør den endnu mere komfortabel.

TEGOSEM fleksibel tank