
Ved bearbejdning af jorden opstår der uundgåeligt slid på spidserne. Graden af slid afhænger af forskellige faktorer. Ikke mindst jordtypen med forskellige kornstørrelser og den mineralske sammensætning af jorden udgør faktorer, man ikke har indflydelse på. Derudover spiller også aflejringstykkelse og jordens fugtighed en stor rolle. Med hensyn til bearbejdningsmetoden påvirker arbejdets kørehastighed og bearbejdningsdybden sliddet på sliddelene.
Ved slid på spidserne ændrer disse form og geometri, hvilket også påvirker indgreb, arbejdseffekten og trækkraftbehov. Specielle hårdmetalbelægninger garanterer hos PÖTTINGER den størst mulige slidbeskyttelse for en mere konstant kvalitet af arbejdet og en lang levetid.

Trækstangen er som ekstraudstyr forsynet med den hydrauliske vægtoverføring TRACTION CONTROL. Derved kan vægten overføres fra harven til traktorens bagaksel. Trykket i trækstangscylinderen kan reguleres til forskellige arbejdsdybder og deaktiveres ved helt fladt arbejde. Med vægtoverføring op til 1.100 kg øges trækkraftoverførslen, et evt. hjulslip undgås, og brændstofforbruget reduceres. Det sænker driftsomkostningerne og øger harvens effektivitet. Den integrerede kvælstofbeholder sikrer den nødvendige tilpasning til jordoverfladen i længderetningen.
Trækstangen er som standard variabel og kan bruges som enten flydende eller – ved hjælp af indsvingningsklips – som fast. I fast drift overføres harvens vægt til traktorens bagaksel. Hvis der køres med cylinder i flydestilling, følger harven markens konturer for en ideel jordtilpasning.

Effektivitet og kombination af flere arbejdstrin bliver stadigt vigtigere i det kortere og kortere tidsrum, der er til at udføre markarbejdet. Med den fleksible TEGOSEM-tank kan der udbringes mellemafgrøder og mikrogranulat samtidigt med jordbearbejdningen, hvilket sparer overkørsler.
Udover at det er lettere at overholde tiden ved etablering af mellemafgrøder efter høsten giver det også fordele for planteavlen. En hurtig etablering af jorddække på overfladen forhindrer uproduktiv vandfordampning. På samme måde optages overskydende kvælstof fra jorden af planterne og flyttes ikke rundt. Ved at forbedre og stabilisere jordstrukturen ved hjælp genetablering øges vandinfiltrationen og samtidig sænkes erosionsfaktoren.