Ved bearbejdning af jorden opstår der uundgåeligt slid på arbejdsredskaberne. Graden af slid afhænger af forskellige parameter. Ikke mindst jordtypen med forskellige kornstørrelser af de mineralske jordfraktioner og den mineralske sammensætning af jorden udgør faktorer, man ikke har indflydelse på. Derudover spiller også aflejringstykkelse og jordens fugtighed en stor rolle. Med hensyn til bearbejdningsmetoden påvirker arbejdets kørehastighed og bearbejdningsdybden sliddet på sliddelene.
Ved slid på værktøjerne ændres disses form og geometri, hvilket også påvirker indgrebsvinklen, arbejdseffekten og trækkraftbehovet. Specielle legeringer, belægninger og pansringer sikrer en ekstra slidbeskyttelse for en mere konstant kvalitet af arbejdet og en lang standtid.
Skærkanterne ligger på brystplader i området, som er mest udsat. De er derfor udført i en 8 mm tyk finkornstål. Komponenterne gennemhærdes, så de opnår ekstra slidstyrke. For også at sikre kvaliteten af arbejdet på længere sigt kan skærkanterne nemt og uden de store omkostninger fornys.
Til skærblade med en materialetykkelse på 11 mm anvendes der hærdet bohrstål. Skærbladene skråner i skærkanten fremad for en god indtrækning, også ved hårde jorder. Afhængigt af formen på plovkroppen tilbydes disse med en længde på 16 eller 18 tommer.
Skærbladene anvendes i kombination med DURASTAR udskiftelige spidser. Disse er termisk belagt ved hjælp af sammensat svejsning (pansring). Derved indlejres wolframcarbid-partikler i overfladen, og man opnår et rigtigt godt slidbeskyttende lag. Fordi spidserne kan vendes, kan begge sider af spidserne bruges, hvilket giver en optimal udnyttelse af slidmaterialet og dermed en længere levetid. Da mejslen holder sin form længe, fås en sikker indtrækning.
Til ekstremt hårde og stenrige jorde anbefales brugen af snabelskær i DURASTAR-udførelse. Det gennemgående skær med kraftige slidspidser garanterer indtrækningen i jorden. Desuden er snabelskæret godt egnet til sej pløjning.