For at kunne garantere det bedste pløjebillede tilbyder PÖTTINGER de rigtige plovkroppe til samtlige jordtyper og anvendelsesområder. Plovkroppe i forskellig længde og kropsform fås som muldplader og riste. Dermed bliver det alt efter behovene muligt at opnå en overfladisk eller dyb pløjning i samme ensartede kvalitet. Med de forskellige plovlegemer er det ved forskellige jordforhold muligt at opnå et „rent bord“ – hvilket danner grundlag for en god start for den efterfølgende afgrøde.
Indarbejdelse af store mængder halm og planterester stiller særligt store krav til ploven. Der kan vælges mellem forskellige rammehøjder og fureafstande. Med en stor rammehøjde og tilstrækkelig fureafstand er det dermed også muligt at sikre indarbejdelse af store mængder organisk materiale i jorden uden tilstopninger. Forplove eller halmskrællere hjælper yderligere med dette arbejde. Det sikrer de bedste forudsætninger for de efterfølgende arbejdstrin, og det har en positiv plantesundhedsmæssig effekt. Risikoen for infektion med svampesygdomme fra høst- og stubberester på jordoverfladen mindskes for de efterfølgende afgrøder.
Valg mellem en rammehøjde på 80 cm og 90 cm (standard- og PLUS-plove)
Valg mellem en fureafstand på 95 cm eller 102 cm
Stort udvalg af ekstra redskaber
Rulleskæret og furekniven, der fås som ekstraudstyr, sørger for en tydelig furekant. Dette er særligt vigtigt i kanten af marken og på græsarealers eller fodermarkers forager for at sikre et godt arbejdsresultat.
Landhjulene, som er anbragt tæt ved rammen, forbedrer muligheden for brug som kantplov. Pløjning helt ud til markens yderste kant er også muligt ved en lille furebredde. På den måde kan planterester og ukrudt indarbejdes godt i jorden uden at køre ud over markens grænser. Det er vigtigt i forbindelse med græs såsom kvikgræs, som ofte vokser ind på marken udefra.
Plovkroppenes brede furerømning giver mulighed for at arbejde med brede traktordæk, hvilket er mere skånsomt for jordbunden. Til løsning af komprimeret jord kan der anvendes et redskab til løsning under jorden for at give planterne adgang til dybere jordlag. Den mængde jord, som planterne kan slå rødder i, øges dermed, hvilket øger afgrødernes adgang til næringsstoffer.