Vores rotorenheder er konstrueret på en måde, så lejet belastes mindst muligt. Derved minimeres slid. Den store kurvebanediameter og en flad svingvinkel sørger for, at rivefjedrene svinger ergonomisk ud fra skåret. Vedligeholdelsesfri stålstyreruller, stabile rivearme og en stor lejeafstand for rivearmene er din garanti for lav belastning af lejerne.
De store kurvestyr har en kurvebanediameter på op til 420 mm og en lejeafstand for rivearmene på op til 900 mm. Disse egenskaber giver rivearmene den største stabilitet. Den robuste rivearmsprofil er desuden stabil i forhold til vrid og buk, da kraften overføres via flanken.
I tilfælde af skader kan den samlede rivearm hurtigt og nemt skiftes ud. Alt, du skal gøre, er at løsne skruerne og tage styreaksel samt styrerullen ud af rotorhuset.
Rivearmenes lejer skal ikke vedligeholdes.
Også rotorgearet løber vedligeholdelsesfrit i et oliebad.
Kurvestyret kræver ingen påfyldning af smøremiddel. Du får altså ikke problemer med udstrømmende smøremidler. TOPTECH PLUS har ingen tæthedsproblemer og kræver hverken oliekontrol eller olieskift.