Afhængigt af maskinvalget er to forskellige doseringssystemer tilgængelige. Maskiner med enkelt tank har injektordosering – TERRASEM 3000 D op til V 6000 D samt V 8000 D / V 9000 D, desuden alle CLASSIC modeller uden FERTILIZER.
Alle TERRASEM FERTILIZER maskiner med dobbelt tank er udstyret med et tryktanksystem. Den todelte tank med fast opdeling i forholdet 60:40 kan også fyldes 100 % med såsæd. Indbyggede differenstryksensorer sikrer systemets driftssikkerhed.
For alle tryktanksmaskiner gælder, at der er mulighed for udbringning af to forskellige komponenter som såsæd/såsæd eller såsæd/gødning. Desuden kan man med TEGOSEM udbringe en tredje komponent.
TERRASEM-doseringssystemer er designet med den største præcision til dosering og sikrer en præcis udsåning, også ved forskellige såsædstyper og under de vanskeligste arbejdsforhold.
TERRASEM 3000 D til V 6000 D er udstyret med et doseringssystem, og V 8000 D og V 9000 D er udstyret med to doseringssystemer.
Alle TERRASEM-modeller med dobbelttank har to doseringssystemer.
Afhængigt af udsåningsmængden kan der hurtigt og nemt skiftes mellem doseringshjulene for normal såsæd og fin såsæd.
Doseringen foregår elektrisk styret via radarsensor eller traktorens ISOBUS-signal.
Udsåningsmængder er mulige fra 1,5 kg til 420 kg ved 12 km/h, indstilling af udsåningsmængden kan nemt og bekvemt ske fra traktorsædet.
En fordosering (standard) sikrer en problemfri udsåning.
En stor luftvolumen og en lav lufthastighed skåner såsæden mod beskadigelse og tab af bejdsningen. Sammen sørger det præcise doseringssystem og de store fordelerhoveder for en ensartet udsåning.
Garanti for godt udbytte og økonomisk succes
Via særlige fordelerindsatser kan udsåning ske i forskellige rækkeafstande.
På 8 og 9 m maskinen kan begge fordelerhoveder sænkes automatisk og hydraulisk.
Såsæden pustes jævnt op i det høje stigrør med luft og tilføres fordelerhovedet. Fordelerhovedets store diameter sikrer en nøjagtig fordeling til de enkelte sårækker.