TERRASEM såmaskiner udviser ikke kun gode resultater i marken, men de er også nemme og sikre at transportere. Med en transportbredde på 3 m er de til enhver tid egnede til vejtrafikken.
Ved vejtransport kører såmaskinen på fire hjul, de to midterste hjul løftes og forbedrer dermed sidestabiliteten også på ujævne markveje. Høje kørehastigheder på vejen er intet problem.
Takket være offset hjulmonteringen på 15 cm på de enkelte pakkerhjul kører maskinen meget roligt. Ujævnheder både på vejen og på marken kompenseres via tandemeffekten, og maskinerne har ikke tendens til at komme ud af kontrol.
Som ekstraudstyr tilbydes trykluft- eller hydrauliske bremser til det bærende hjulpar, hvorved der opnås kørehastigheder på op til 40 km/h.
Det praksisorienterede ophæng muliggør snævre vendemanøvrer med en op til 90 ° styrevinkel på forageren og ved transport. Teleskoptrækstangen fås også med trækøje tilkobling. Dermed kan såmaskinen tilkobles alle traktorer.
Teleskoptrækstangen kan reguleres med +500 mm, således at tvillingehjul eller brede dæk på traktoren kan benyttes
I kombination med sporløsnere anbefales brug af trækstangforlænger.
Påfyldningen kan foretages enkelt ved hjælp af påfyldningsskovl, big bag eller hydraulisk såtankspåfyldningssnegl (ekstraudstyr). En presenning som rullelåg beskytter maskiner med injektordosering mod støv og regn. Tryktanksmaskiner er konstrueret med et tæt metallåg.
Den standardmæssige læsseplatform i siden gør det nemt at åbne tankafdækningen og kontrollere, hvordan påfyldningen forløber.
Gitterristen i tanken beskytter doseringen mod fremmedlegemer.
Centimeternøjagtig overvågning af såsædstankens påfyldningsniveau er standard.
Injektordosering: Når presenningsrullelåget åbnes, rulles det sammen, så det hverken fylder eller bliver beskadiget under påfyldningen.
Tryktanksdosering: For en optimal påfyldning fra begge sider sænkes metallåget ned på siden af tanken.
Som ekstraudstyr fås en hydraulisk drevet påfyldningssnegl til såsæd og gødning.
Bekvem brug ved påfyldningen – påfyldningssneglen er ophængt til nem manøvrering
Såsædstanken kan udnyttes til fulde under påfyldningen – ved at sænke sneglens udløb over hele såsædstankens område
Ved transport svinges sneglen hydraulisk op og fastgøres sikkert over såsædstanken.
Påfyldningssneglens kapacitet er 470 liter i minuttet
Påfyldningssneglen er opbygget i korrosionsbestandig NIRO-kvalitet