
Ny slåmaskinekombination: NOVACAT S12
Det lavest mulige effektforbrug forenes med maksimal slagkraft i den nye slåmaskinekombination
PÖTTINGER sætter nye standarder for slagkraft og effektivitet i slåmaskineteknologien: Den nye„brændstofsparer“ NOVACAT S12 er verdens største liftophængte slåmaskinekombination med et effektbehov på kun 160 hk for en arbejdsbredde på hele 11,20 m. En anvendelsessammenligning med en slåmaskinekombination, der allerede findes på markedet, taler sit eget tydelige sprog: 25 procent lavere gennemsnitsforbrug og samtidig 25 procent større slagkraft. NOVACAT S12 har så lavt et effektbehov takket være dens minimale ydelsesvægt på kun 175 kg pr. meter arbejdsbredde. Dermed bliver udnyttelsen af arealydelsen på mere end 12 hektar i timen til en ren fornøjelse, og NOVACAT S12 bliver en vinder på pris/ydelse-forholdet. PÖTTINGER lever dermed igen op til sit ry på markedet: NOVACAT-slåmaskinekombinationerne er i en klasse for sig med hensyn til slagkraft, effektivitet og driftssikkerhed.
![]() Mähkombination NOVACAT S12 Minimalt effektbehov og samtidig maksimal slagkraft |
![]() NOVACAT S12 i transportstilling |
NOVACAT S12 er ligesom dens søstre NOVACAT V10 og NOVACAT X8 yderst mobil i kurverne. For altid at kunne garantere en optimal udnyttelse af slåmaskinens arbejdsbredde giver NOVACAT S12 mulighed for at montere slåenheden på to forskellige positioner på udliggerarmen, som passer til henholdsvis en 3,0 m og 3,50 m frontmonteret slåmaskine.
Hos PÖTTINGER er kvalitetsstandarden den bedst mulige jordtilpasning for skånsom behandling af grønsværen, og ved NOVACAT S12-slåmaskinekombinationen opnås dette med en hydraulisk aflastning. På slåmaskinen er der placeret et manometer, hvor aflastningstrykket nemt kan aflæses, og ved behov kan det justeres trinløst via en dobbeltvirkende styreenhed. En enkelt påfyldning sikrer den korrekte aflastning og garanterer dermed et regelmæssigt opsamlertryk – den grundlæggende forudsætning for optimal skånsom behandling af foder og jord.
Også i denne slåmaskinekombination udgøres fundamentet af den gennemafprøvede NOVACAT-knivbjælke med klingehurtigskiftsystem. Affladede kegleflader sørger for et perfekt materialeflow, et optimeret modskærområde og optimeret overlapning af knivløbebanerne muliggør førsteklasses snittekvalitet og samtidig optimal skånsom behandling af grønsværen.
Midterophænget på NOVACAT S12 muliggør et udsving på +/- 22 grader. Dermed står ved forageren en løftehøjde på 50 cm på indersiden til rådighed. For at sikre en optimal udnyttelse af slåmaskinens arbejdsbredde kan der vælges mellem to monteringspositioner, som passer til 3 m eller 3,50 m brede frontmonterede slåmaskiner. Slåenheden stabiliseres via en lille cylinder, så der ikke finder nogen udsvingning sted. Det gør det nemmere at dreje og sørger for sikkerhed og stabilitet ved forageren og ved transport, og desuden skånes kardanakslen. Den hydrauliske påkørselssikring sørger for optimal beskyttelse og dermed en lang levetid for maskinen. De to slåmaskiner er fastgjort uafhængigt af hinanden.
Ved transport svinges slåmaskinen 90 grader bagud ved hjælp af en dobbeltvirkende styreenhed. De forreste beskyttelsesanordninger klapper automatisk hydraulisk op. Det giver en lav transportbredde (kun 2,20 m) og dermed en kompakt og sikker transport af slåmaskinen. Bred ved arbejdet, kompakt ved transport. En tilsvarende belysning er standardudstyr. NOVACAT S12 kan parkeres i enten arbejdsstilling eller vejtransportstilling.
Også betjeningen byder på al ønskelig komfort: til hele maskinen kræves kun en dobbeltvirkende styreenhed. Den enkeltvise hævning kan som standard vælges via en vippekontakt. Slåmaskinekombinationen kan bringes i transportstilling med et tryk på en knap og betjening af styreenheden. Der kræves ikke noget wiretræk.