PÖTTINGERs kraftige fremgang i Skandinavien medfører udvidelse af organisationen

PÖTTINGERs kraftige fremgang i Skandinavien medfører udvidelse af organisationen

PÖTTINGER ansætter to medarbejdere til at styrke aftersales markedet.

Med stor vækst og fremgang for PÖTTINGER i Skandinavien oprustes organisationen til fremtiden. De skandinaviske PÖTTINGER forhandlere vil i fremtiden få ekstra hjælp og opbakning fra PÖTTINGER. 
”Kunderne er vigtige, og når maskinerne er købt, skal servicen være i top. Vi står bag vores produkter og værner om vore kunder. Tiden og det øgede salg kræver en større organisation” udtaler Lars Andreasen, Salgschef for PÖTTINGER i Danmark.

Erfaren Servicetekniker tiltræder.
Marko Hoppe (33) tiltræder pr. 1/3-18 med 8 års erfaring fra PÖTTINGER i Tyskland. Med landbrugsmaskinmekaniker uddannelsen og specialist indenfor hydraulik og elektronik vil Marko Hoppe fra dag ét kunne indgå som en styrkelse af PÖTTINGERs aktiviteter i Skandinavien. Det seneste år har Marko taget dansk og svensk kursus, således at sproget ikke bliver en barriere. Her skal også nævnes, at han taler flydende engelsk og tysk.

 

 

Reservedelslager i Hobro tilføjes ekstra styrke.
Niels Leth Jensen (38) bosat i nærområdet af Hobro er pr. 1/2-18 tiltrådt stillingen som reservedelsassistent for at styrke reservedelssalget i såvel Danmark som Sverige. Niels Leth Jensen tiltræder med uddannelse og baggrund fra tidligere job i reservedelsbranchen indenfor autodele. 
”Vores organisation styrkes med tilgangen af både Marko og Niels. Vi har fået nogle faglig kompetente medarbejdere, der vil være medvirkende med nye ideer og tiltag. Dette vil helt sikkert styrke vores position på aftersales markedet!”, siger Lars Andreasen, Salgschef for PÖTTINGER i Danmark.

Niels Leth Jensen ser frem til de nye udfordringer med optimisme og mulighed for en udvikling personligt samt fagligt for virksomheden.
”Fra tidligere jobs er jeg godt rustet til arbejdet og de daglige aktiviteter hos PÖTTINGER. Med muligheden for at medvirke til optimering af reservedels håndteringen ser jeg med glæde frem til jobbet ” udtaler Niels Leth Jensen.

 

Pressedokumenter:

Download artikel